Jeg er filosoffen Anders Fogh Jensen. Jeg er ansvarlig for hele forløbet, for at det kører godt, og at du føler dig tryg. Du kan læse mere om mig på www.filosoffen.dk.
Her har jeg også en podcast, som du kan lytte til. Afsnit #210-#215 handler om Filosofisk konfirmation.
Skriv til mig på info@filosofiskkonfirmation.dk
Lær mig nærmere at kende ved at læse mine svar nedenfor og se en kort præsentationsvideo, hvor jeg forklarer, hvad vi skal beskæftige os med i forløbet:
Personligt afsagde jeg trosbekendelsen som kirkelig konfirmand, uden reelt at kunne stå inde for, hvad jeg sagde. Jeg har bestemt ikke noget imod den kirkelige konfirmation, men jeg synes, der mangler et åndrigt alternativ til kirken og til den mere jævne eller todimensionelle humanistiske konfirmation, der mere beskæftiger sig med ‘trafikreglerne’ mellem mennesker. Og vel nok mere vigtigt; jeg fornemmer, at der er mange skoleelever, der går rundt med en lyst til og trang til filosofisk tænkning – lidt enkelt sagt, til at udleve deres Spørgejørgen omkring vigtige ting i livet – og det kan vi i den grad imødekomme til Filosofisk konfirmation. Samtidig fornemmer jeg, at der er forældre, der gerne vil give deres børn denne stimulans og synes, at det er helt i orden, at de ikke bliver kirkeligt konfirmeret, hvis de så går igennem et andet forløb, der gør dem klogere livet. Alt det vil jeg gerne give de unge. Og jeg vil gerne give både de unge og deres forældre nogle muligheder for at få andre samtaler derhjemme, hvilket vi sætter i gang med nogle samtaleark mellem hver gang. Det udtrykker forældrene stor glæde ved, og de unge fortæller om ting, de aldrig har hørt før.
De får de første trædesten til at tænke selv og vide noget om filosofi, etik, moral og de store spørgsmål i livet. Det er ikke meningen, at de skal kunne huske det hele, men at de skal kunne genkende det, når de møder det senere i livet. Vi får mange af de nysgerrige elever, der vil vide mere, og de bliver stimuleret. Og så får de også et normalt forløb, dvs. at de går til konfirmationsforberedelse og bliver konfirmeret på samme tid, som deres klassekammerater, og det tror jeg også er vigtigt. Endelig får de mange nye venner, der elsker at reflektere over livet og følge den nysgerrighed med andre.
Andre siger om mig, at min dyd er mod. På græsk hedder den andreia, hvilket også er roden i navnet Anders. Men personligt har jeg en alt for stor sans for retfærdighed, som ofte volder mig problemer, men som også er med til at bevare min personlige integritet, når jeg står for den. Men ved du hvad, jeg tror, at jeg ville vælge sandruelighed. Altid at være sandheden tro, også overfor min børn. Selv om det ind i mellem fører til maskefald, så vil jeg vælge sandheden. Jeg kan ikke hold spin, reklamers oppustning og underlige jobtitler ud, bl.a. fordi de ikke siger, hvad de er, eller hvad de vil. Så jeg ville vælge sandruelighed.
Jeg glæder mig til at møde dem og deres nysgerrighed. Og så glæder jeg mig til at fortælle dem om de strukturer, der ligger indbygget i alle de film, de har set, og historier, de har hørt. For de gamle myter allerede denne struktur, og de store heltefortællinger handlinger i virkeligheden om forvandlingen fra barn til voksen. Det plejer at være en øjenåbner for konfirmanderne, så jeg glæder mig til at se ind i de øjne, der bliver åbnet.
Det er rørende, og jeg bliver stolt både på egne, og især på deres vegne. De står der og fortæller om noget, som de vil stå inde for som voksne, og de voksne får tårer i øjnene over at se deres unge mennesker tale om noget så alvorligt. De har jo allerede mødt det derhjemme i form af de samtaler, som vi har sat i gang imellem forberedelsesgangene, men det er noget helt særligt, når de unge står der, en lille smule nervøse, og tager så alvorlige ord i deres mund. Ord, som de har tænkt over, og som er vigtige. Det er den perfekte bund for en god dag, måske en fest, og noget at huske for livet.
Jeg hedder Søren og er en århusiansk københavner på imponerende 57 år, nuværende gymnasielærer og far til en enkelt teenager. Som evighedsstuderende har jeg været vidt omkring, herunder medicin og arkitektur, inden det blev humaniora, hvorunder jeg er cand.mag. i spansk, engelsk, filosofi og latin. Det vil således være fair at sige, at min store lidenskab for filosofi er nært forbundet med min ditto for det rent sproglige. Jeg har undervist i næsten 25 år, herunder i filosofi på VUC i 8 år. Jeg savner det, so here I am! 🙂
Fordi det lyder usædvanligt meningsfuldt. Jeg har undervist teens og unge i over 20 år, og hvis der er noget, de fleste længes stærkt efter, så er det mere tid og plads til mere indvielse i livets helt store spørgsmål –som kontrast til både SOME og skolelivets voksende kompetence-ræs. Desuden lyder det som den helt rigtige afløser for den kristne konfirmation, som et langt mere tidssvarende overgangsritual til voksenlivet, tilpasset vores værdi-pluralistiske tid. Med andre ord: Tro er individuelt, men ånd er alment. Og netop filosofi kan vække ånden -hvor ”åndet” dette end kan lyde i en desværre noget åndsforladt tid. Men deraf blot endnu mere grund til at vække den (ånden) hos vores helt unge!
Efter grotesk lang eftertanke nåede jeg til følgende ”kombinerede dyd”, som jeg mener at kunne bidrage med: faglig seriøsitet og kommunikativ munterhed. Herunder kan nævnes, at det nok sjoveste for mig ved at undervise i filosofi er selve den spontane formidlingsproces -af ofte tung teori og knudret sprog til mere jordbundne eller tidssvarende begreber og billeder. At dette er sjovt for mig, gør det også ofte sjovt for mine elever. Og sjov (lethed) er nu engang aldeles væsentligt -især når det handler om noget meget alvorligt:-)
Jf. ovenstående kan jeg rigtig godt lide den åbne pingpong med de unge, når det lykkes at få dem mere levende med på voksenlegen, f.eks. når de gætter mere frit og modigt med på mine insisterende spørgsmål, uden for meget pinlighed eller frygt for at fejle. Dette kan selvsagt kun ske, hvis der forinden er skabt tillid og tryghed, hvilket deraf er noget, jeg prioriterer højt og efterhånden er blevet ret ferm til at medvirke til.
Nogle generelle stikord om min stil som lærer i øvrigt: konfronterende, imødekommende, indfølende, insisterende, eksperimenterende, humoristisk, af og til lidt skrap og irriterende men altid venlig:-)
Som den teenager, jeg var engang, ville jeg formodentlig have svaret ”ærlighed”, fordi det var en dyd, jeg rent faktisk forstod dengang, og fordi den lå mig meget naturligt.
Som senior vil jeg dog vælge ”mådehold”. Vel og mærke ikke fordi mådehold er en naturlig dyd for mig, men tværtimod fordi jeg gennem voksenlivet har opdaget, hvordan øget bevidsthed om denne dyd har hjulpet gevaldigt til at balancere min ellers knap så mådeholdne natur 🙂
Ergo: Favoritdyder behøver bestemt ikke at være ens allerede ”bedste kort”, tværtimod!
Jeg er især spændt på, i hvilken grad det vil lykkes at få de kære konfirmander til at reflektere og engagere sig i processen. Desuden er det mit store ønske, at konfirmanderne til selve afslutningsceremonien ikke vil stå og funkle og smile alene fordi de nu endelig er færdige, og nu endelig skal have gaverne, festen, blå mandag, osv. Går mit ønske i opfyldelse, vil deres funklende smil også skyldes, at de føler sig bedre indviede og rustede i sjæl og ånd.
Jeg hedder Saskia Haas (f. 1979), og jeg har en BA i Anvendt Filosofi med sidefag i engelsk fra Aalborg Universitet og en BA i Teologi fra Aarhus Universitet. Jeg har været friskolelærer i 12 år, HF lærer i engelsk og institutionsleder i en privat børnehave og vuggestue.
Filosofien har været en vigtig følgesvend gennem hele mit liv og en vigtig del af min almindelige undervisning. Især i arbejdet med børn og unge har spørgsmålet om dannelse og læring fyldt meget for mig.
For mig er det et privilegie at få lov til at undervise i filosofisk konfirmation. Jeg elsker at undervise, og jeg synes der er alt alt for lidt filosofi i skolerne. Det er så vigtigt, at unge mennesker tager stilling til, hvordan de vil gå fra barndom til ungdom, og ikke bare gør det de andre gør, eller gør det man plejer, eller bare bliver konfirmeret for gavernes skyld. Det er en vigtig overgang det her, og derfor er det så fantastisk, at jeg kan få lov til at undervise, og guide og samtale med de unge mennesker om, hvad det er for en vidunderlig kompliceret verden de er på vej ind i.
Jeg har arbejdet med, undervist og vejledt mange unge mennesker igennem min karriere. Jeg kan stille nogle rammer op og skabe nogle stemninger og situationer, hvor alle kan komme til orde, og hvor samtalen bliver faciliteret på en måde, så vi kan lære noget af hinanden. De klogeste ord kommer sjældent fra underviseren, men i stedet fra sidemanden, så det er vigtigt at alle på holdet bliver set og hørt.
Min undervisningsstil er nok, hvad man kan kalde den vejledende. Jeg kan godt lide at introducere et emne, snakke lidt om, hvad der er vigtigt at holde sig for øje, men så ellers lade undervisningen blive styret af klassens dynamik. Det betyder ikke, at der er en masse gruppearbejde i den gammeldags forstand, men i stedet er der faste rammer, som sørger for, at alle bliver hørt. Det er også vigtigt at røre sig lidt eller at tegne/skrive lidt i løbet af undervisningen. Jeg kan godt lide at variere dagen så meget som muligt, men alt sammen skal det være relevant for dagens tema, så man føler at tiden går hurtigt, og at man lærer en masse af hinanden.
Min dyd ville nok være humor. Jeg synes, humor er noget af det vigtigste i livet – både når livet er sjovt og dejligt, men i særdeleshed, når det er hårdt og viser sig fra sin mere barske side. Men som med alle dyder, så er humor også noget man skal øve sig i at balancere. Noget er jo ikke bare sjovt, fordi jeg synes det, og faktisk kan noget sagt i spøg være det, der gør allermest ondt på en anden. På den anden side er det også vigtigt at kunne grine af alt – allermest sig selv.
Jeg glæder mig til at tage på en lille rejse ind i filosofien med de unge mennesker, der har været modige nok til at vælge denne form for konfirmation. Jeg glæder mig til at åbne filosofien op for dem og forhåbentlig give dem en følgesvend gennem livet, som filosofien har været det for mig, siden jeg var 16 år og fik min første filosofiundervisning. Og så glæder jeg mig allermest til den sidste dag, hvor jeg trykke deres hånd og sige: ‘Godt gået, hvor er det dejligt at du har valgt at bidrage til verden med netop din dyd. Held og lykke på din videre rejse’.
Jeg hedder Magnus Bak og er uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole i Ollerup. Jeg er uddannet i fagene dansk, historie, religion, samfundsfag og friluftsliv. Gennem min uddannelse har jeg både læst og undervist medstuderende i filosofi med børn. Derudover har jeg undervist børn og unge i filosofi, og praktiserer meget de filosofiske værktøjer i den måde jeg underviser på i mine øvrige fag.
Filosofi som undervisning har de senere par år fyldt meget for mig. Jeg synes det er spændende med et koncept som Filosofisk konfirmation, hvor unge aktivt har valgt at de vil oplyses igennem filosofi. Jeg elsker at kunne arbejde med mennesker, hvor jeg som underviser kan præsentere dem for et bredt materiale vi sammen kan åbne, undersøge og diskutere. Jeg ser filosofi som et utrolig vigtigt fag og det er der alt for lidt af i skolen, så jeg synes det er fantastisk at kunne bidrage til unges filosofiske læring.
ring.
Jeg er selv et meget reflekterende menneske, der elsker at vende og dreje de store spørgsmål og svar, for at se om der er en forståelse, jeg endnu ikke selv har opdaget. Jeg ønsker at bidrage til og vise hvordan vi gennem den gode dialog, diskussion og gennem vores forskellige syn på verden kan oplyse hinanden til en bedre forståelse af os selv og vores omverden. Derudover vil jeg bidrage med de gode samtaler, hvor nysgerrighed og undren er det, der driver os frem. Alt det gjort med lidt humor og et glimt i øjet, der også siger, at vi hver dag øver os i at blive klogere.
Jeg har rigtig meget fokus på dialogen, både mellem lærer og elever, men endnu mere elever imellem. Undervisningen bliver så meget mere levende, når dialogen er den, der fylder og vi bliver så meget klogere. Nu er jeg jo uddannet lærer, hvilket også kan medføre at jeg er glad for at høre mig selv snakke. Det kommer jeg også til, når der er så meget at præsentere inden for filosofien. Men hovedmålet i min undervisning er at aktivere mine elever, både som aktive lyttere og deltagere. Der skal være plads til at sige alt det, man har på hjerte af undren og tanker, samtidig med at der er plads til bare at lytte. Jeg vil forsøge kærligt at skubbe mine elever til at gøre begge dele.
Hvis det var mig, der skulle filosofisk konfirmeres, ville min dyd være “venlighed”. For hvis du altid møder dig selv, dine medmennesker og din omverden med venlighed, er der ingen grænser for, hvilke døre der vil åbne sig for dig. Både af viden og af muligheder, der får dig til at vokse som menneske. Venligheden er noget af det fineste vi mennesker kan møde hinanden med, for når vi gør det, bygges der bro mellem forskellighederne, uenighederne og mellem alt det, vi ikke altid forstår.
Kort sagt glæder jeg mig til det hele. Jeg tror det, jeg glæder mig mest til, er nogle gode stunder/undervisning med en masse unge mennesker, hvor vi alle har det til fælles, at vi ønsker at blive klogere gennem filosofien. Vi skal grine sammen, vi skal undre os og vi skal udveksle. Jeg tror faktisk jeg glæder mig allermest til at jeg selv vil blive klogere, for der er ikke noget i denne verden, der gør én klogere end at undervise unge mennesker. Der føler jeg mig meget heldig.
Jeg hedder Jakob Bovin. Jeg er cand.mag. i filosofi fra SDU, master of public administration fra CBS og har efteruddannelser i henholdsvis pædaogik og jura. Jeg har undervist på universitet, sygeplejeskole og diplomuddannelser eller udviklet uddannelse disse steder det meste af mit liv. Men så har jeg også nogle år bag mig i den kommunale virkelighed som myndighedschef og konsulent.
Det er vigtigt at træde i karakter, og den vellykkede konfirmation handler vel netop om det. Det er en ære at bidrage.
Mine egne børn er i konfirmationsalderen. Jeg øver mig meget i at kommunikere med dem, og jeg tror at det kan hjælpe mig til også at kunne kommunikere med andre unge i konfirmationsalderen.
Jeg er en rutineret underviser, og holder mig ikke særlig tit til en fast plan. Det er i høj grad de unges interesse, motivation og behov som kommer til at styre undervisningen.
Godhed. Det lyder lidt stort og det er også lidt svært at definere. Det er ok; for det er stadig den dyd, der står i centrum, når jeg engang imellem kigger tilbage for at evaluere livet og mit bidrag til det.
At støtte de unge i deres udvikling i nogle af de mest formative år som findes. Ja; og så glæder jeg mig også til selv at lære nye ting af de unges perspektiver på tidens tendenser.
Jeg har ofte tænkt at vi mangler netop sådan et dannende projekt for unge, der både kan stå som en introduktion til (voksen)livets vigtige temaer, og på baggrund heraf have et reelt overgangsritual. I mit eget liv var det lidt inden konfirmationsalderen de store spørgsmål begyndte at trænge sig på med en smerte fuld styrke: er livet virkelig livet værd? At vi ikke længere kan lytte og få svar på disse spørgsmål fra kristendommen er almindeligt. Jeg er derfor dybt taknemmelig for at kunne deltage i et projekt der på sin egen vis tager livets underfuldhed seriøst, og som tilbyder fremtidige generationer en relation til denne samt hvordan vi historisk har forholdt os hertil.
Jeg har først og fremmest en dyb kærlighed og nysgerrighed på gammel såvel som ny filosofi, som jeg elsker at dele særligt i samtalen, som unge mennesker lige såvel som andre kan deltage i. Jeg læser rigtig meget, og jeg har altid en intuitiv lyst til at sætte ideerne ind i dagligdagens kontekst, og jeg vil således også aspirerer mod at finde de store tankers kontekst i de unges liv. Jeg er uddannet underviser i bevægelses -og kampkunst, og søger i al min undervisning at manifestere ro, autoritet uden kontrol og sympatisk glæde.
Det er vigtigt for mig at møde eleverne der hvor de er og i øjenhøjde. Derfor søger jeg for det første at holde relationen levende og legende, og samtidig holde øje for metaperspektiv, som fortæller hvor eleven er og hvor de har brug for komme hen. Jeg har ingen evne til strenghed, og søger derfor ofte mine elevers opmærksomhed med andre værktøjer, lade det sig være spil, poesi, film osv. En stor kunst som jeg ofte øver mig på er at mærke hvornår og hvordan forskellige elever har mulighed og brug for at blive rettet, da der både her er mulighed for stort læringsmæssig gevinst og relationelt tab.
Jeg skulle stå for ærlighed. Da jeg gik på efterskole, fortalte forstanderen Dostojevskijs historie om kældermennesket, og det gjorde et kæmpe indtryk på mig. Tanken om, at vi har et grundbehov for hele tiden at korrigere vores virkelighed gennem en åbenbaring af os selv i sproget, har stået som et ansvar og en mulighed, når jeg har skulle orientere mig i livet siden. At have haft den bevidsthed tilskriver jeg en stor del af den jeg er blevet, og jeg har derfor dyb ærbødighed overfor denne dyd.
At slå følge med nogle unge medfilosoffer og genfinde de undere sammen med dem som filosofferne drager os imod. Desuden er jeg også bare superstolt over at skulle facilitere et overgangsritual, på hvis transformative kraft jeg har en tro. Jeg glæder mig til lys i øjne, nervøsitet i stemmen, tøven i skridt; alt det der fortæller os at her er noget stort på spil som vil danne personen, og hvis vi gør alting ret, stå som et lykkeligt minde.
Du er altid velkommen til at kontakte Anders Fogh Jensen på info@filosofiskkonfirmation.dk, hvis du har spørgsmål til forløbet eller blot er nysgerrig efter at vide mere.
